lattertråd..artige bilder ol

[Mum 4 2]

Da tar jeg kvelden. Siden vi har kommet til slutten mener jeg....

http://ekanal.no/slutten.html

[Gamla]

Enkelt og greit!

[sommerfugl]

[Gamla]

Noen som kjenner seg igjen?

[Goggen]

Dette er kanskje litt langt for et hastig medium som internett, men skitt au. Denne har jeg faktisk fremført offentlig

Lutring og andre ubekvæmligheder

Der er gaasebørn i trærne nu, her lige ved gaarden. Der er en anelse vaar i luften, og kuerne rauter, og føler den grønne trangen sprenge sig inn igjennem sprinklerne paa baasen. Nuvel, der er altsaa en emning af noget. Der er mindst to alen sne utenfor vinduerne. Og vi fyrer med god træk for at holde varmen fra margen. Der har sneet saa mæget at der er et svare stræv at baske sig veg til uthuset. For der gikk saa galt her i julen at vannet frøs til is, og toilettet vi installerede under strængt oppsyn af baade præst og kirkeraad, altså ikke længre er i kondisjon til at benyttes.

Men min kjære kone er saa frossen blevet, efter all denne rænsel innendørs. Og hennes bakende har blevet sart som børnehud. Men naturen kræver sidt og selv om vi har gjenfunnet nattpotten, er jo den kuns til at lade vannet i. Det store arbeide maa da skje paa gamleviset.

Man kunde maaske antage at den gamle vane sat lige i kroppen, men akk var der saa vel. Og nu i forgaarsnatt rumlet det i bukerne, efter at vi om kvælden førut indtok et nemmere maaltid. Men noget galt maadte der ha været for inden vi fæstet søvnen, hoppet vi ut av sængen begge to. Og der var ingen tvivl. Her var der ingen jobb for potten, og vi maatte klæ paa oss baade lange underbukser og min kone saagar en mamelukk.

Nu er jo vaart gamle avtræde innrættet slik at to kan gøre sidt fornødne samtidigt. Saa der blev ingen jammer eller skjænndsel. Saa vi løb ned trappen, min kone hylede, og jeg selv var nær ved at levere i gangen, men klarede i en desperat muskeltrækning at forhindre katastrofe.

Min kone var nu kommet frem til uthuset, og jeg hørede et lykkelig støn der indenfra. Der var da enda godt, rak jeg at tænke, før jeg snublede i et fotefar fra en elg der havde krysset. Jeg traakkede foden saa fast at jeg var som støpet fast i sneen.

Og som jeg robte! Jeg robte paa min kone, jeg ropte paa Gud. Drængen sov alltid tungt natten over, saa der var hellre ingen hjælp at faa. Jeg sled og sled i foten, og maatte klipe igjen der bak samtidigt. Men foten løsnede ei. Min kone hadde kommet til og forsøgte at hjælpe mig saa godt hun kunde. Men til ingen nytte.

For midt i en kraftanstrængelse klarede ei muskulaturen at holde tilbage. Og for første gang siden jeg som liten dræng hjæmme hos Moster Margit havde et beklagelig uhæld, kjente jeg at det kom i bukserne. Å du arme sjæl for en væderkvægelse! Jeg kunde lige ha sunket i jord og muld! Og foten sat ennu fast .

Jeg rødmede sikkert saa mæget og fikk min kone at love aldrig at sladre om dette til en levende sjæl!
Hun saa gjorde, men akk og ve! Drængen paa gaarden havde ligevel vaagnet, og kom ilende til for at finde ut hva dette spetakkel var. Og jeg, husbonden laa i denne lite flatterende stilling, og luktede værre enn fjosen! Min skjæmsel var saa diger at jeg graat en skvæt der ude i mørkret.

Men efter megen bestræbelse fikk drængen mig løs med spade. Og jeg fikk av mig de tilgrisede benklærne og sto blotted paa tunet.
Og jeg drømde om at gaa lige til dusjen, men som tidligere forklared var vannet frosset. Og nu var gode raad dyre.

Det eneste flytende i nærheden var min lille hemlighed i kjælleren. Brændevin har blivet saa kostbart, at jeg i nogen tid har fusket litt i faget. Og en gang i aaret er vi oppe i ælven og koker til jul.

Nuvæl, ned i kjælleren bar det. Min kone fant frem bjørkeriset og lavendelsaabe. Og drængen øste sats over mig. Og du gode min for en seanse! Nu var der alt for galt at skusle bort all den gode satsen, saa jeg drak det jeg klarede! Koldt var det, og en mærkelig blanding af lavendel, sats, og det som værre var. Men efter en kvarters tid lot det til at det meste var i færd ved at normaliseres, og jeg kunde tørke lægemet og gaa til sængs igjen.

Men natten var ei over endnu. Og i trappen opp til soveværelset var ulykken ude igjen. I min iver efter at søge ly under dynen, glæmte jeg lige af satsens virkning. Jeg snublede og føk ned trappen og klaskede i gulvet nedenfor.

Nu skrives denne historie fra hospitalet. Og jeg har et ben i stræk.
Om kun kort tid vil der ankomme tre utsændinger fra kirkeraadet for at drive forhør i efterkant af denne nattens hændelse. Og det rygtes lige til at lænsmannen ogsaa kommer paa visitt.....